Rødbedesalat med feta og pære

Mange forbinder rødbeder med syltede rødbeder som man spiser sammen med leverpostej eller biksemad. Hvor om alting er findes der rigtig mange måder man kan anvende rødbeder på. Selv synes jeg at denne er én af de bedste. Opskriften er fra Jamie Oliver som jeg har fundet i hans kogebog, Jamies Kogebog. Jeg har forberedt salaten mange gange. Den har skønne farver og skøn smag. Opskriften kræver lidt erfaring med at skære i tændstikker. Dog kan man eventuelt bruge et rivejern eller en mandolin. Denne gang brugte jeg æbler i stedet for pærer og jeg skiftede citronsaft ud med clementinsaft.

dsc_0513

Ingredienser:

Til 4 personer

Til dressingen:

  • 3 spsk. friskpresset citronsaft (fra ca. 1 citron)
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Til salaten:

  • 400 g rødbeder
  • 300 g pærer
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 200 g feta
  • 1 bundt mynte/persille
  • 20 g solsikkekerne

 

Hæld citronsaft og olivenolie i et marmeladeglas sammen med lidt salt og peber. Skru låget på og ryst glasset til konsistensen er homogen.

Skræl pærerne og rødbederne. Fjern kernehusene fra pærerne. Skær dem bagefter i 5 mm tykke skiver. Stabl skiverne og skær dem i tynde strimler. Man kan eventuelt bruge et rivejern eller en mandolin.

Vand rødbede- og pæretændstikker i dressingen. Smuldr fetaen over salaten og pynt med mynte eller persilleblade og solsikkekerner.

dsc_0524

Sommersalat

 

Denne sensommer har vi været så heldige med vejret. Solen har skinnet og det har stadig følt som sommer. Jeg nød det perfekte vejr med min kæreste sidste weekend, hvor vi tog på en weekendtur til Lübeck. Det var en ret så spontan tur. Men det er altid de bedste, synes jeg. Turen gik rigtig godt. Lübeck er en meget smuk by med gamle idylliske bygninger og hyggelige gader med brosten. Jeg følte mig som midt i en eventyr. Byen er bl.a. berømt for marcipan som indeholder minimum 70% mandel. Derfor smager den så godt. Selvom vi ikke købte marcipan med hjem, fik vi et stykke kage med marcipan på, på en hyggelig café. Det var en god oplevelse. Bymidten lægger på en ø i kanalen og man kan tage til en kanalrundfart omkring øen. Den prøvede vi og det var fantastisk dejligt i solen.

Vi fik også typisk tysk mad. Det smagte godt, men var af den tunge slags. Derfor tænkte jeg , da vi kom hjem, at det kunne være godt med en let sommerlig salat. Jeg prøvede at forberede den med ingredienser som minder mig om sommer. Derfor er der grillkylling, rucola, feta og tomat i min salat med en citrondressing. Det er en let aftensmad hertil med lidt friskbagt brød. Den smager naturligvis allerbedst med et glas hvidvin.

dsc_0194-2

Ingredienser

Til 2 personer

Til marinaden:
  • 2 kyllingebryster
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ spsk. honning
  • 1 fede hvidløg
  • Salt, peber, oregano
Til salaten:
  • 1 bakke rucola
  • 200 g tomat
  • ½ dåse kikærter
  • 100 g grønærter
  • 100 g feta
  • 10 stk. oliven
  • 3-4 soltørrede tomat
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 grillet peberfrugt
  • Oregano
Til dressingen:
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. olivenolie
  • Saft af ½ citron
  • Salt
  • Friskkværnet peber

 

Til marinaden bland olien sammen med tomatpuréen og honningen. Hak hvidløget fint og tilsæt det til marinaden sammen med krydderierne. Læg kyllingen i marinaden og rør det sammen. Den skal marineres i minimum 30 minutter, men gerne natten over.

Skyl rucolasalaten og bland den sammen med kik- og grønærter, tomater, oliven, hakkede soltørrede tomater, og grillet peberfrugt i skiver. Rør derefter ingredienserne til dressingen sammen.

Forvarm grillen eller eventuelt grillpanden og steg kyllingefileterne i 4 minutter på hver side. Skær dem i tern. Bland salaten med dressingen og del den på 2 tallerkner. Læg kyllingen oven på. Pynt retten med mandler og krydr den med oregano. Server salaten med friskbagt brød og hvidvin.

dsc_0263-2